23-08-2018

H.C.Andersen Festival i Odense

Hele Odense er et fyrværkeri af idé-rig udsmykning og kultur-tiltag i forbindelse med H.C.Andersen Festival. Den slutter 26. august, så jeg kan anbefale bare at tag en hel dag til Odense og oplev de festligt pyntede gader og stræder, parker m.m. Der er masser af gratis oplevelser både for øjne og ører, samt masser af spisesteder til gourmet-mad eller bare en sund snack To-Go. Her er det Vintapperstræde som er flot pyntet med nok hundredvis af hvide paraplyer ophængt i hele gadens længde. Man har altså bare lyst til konstant at kikke opad, for det er en ret simpel men meget smuk udsmykning. Sandelig om vi ikke også mødte Den lille Havfrue i Eventyrhaven - og hun blev rigtig fotograferet af havens gæster. Musik er der også i gågaden. Her er det Vestergade der fyldes med rytmisk Xylofon-musik. Der var nemlig også (hvad I desværre ikke lige kan se på foto) en suveræn trommeslager med, som lige gav tonerne fra Xylofonen kant. I kan lige nå det - H.C.Andersen Festival i Odense slutter nemlig den 26. august. Gå en tur rundt i byen - her sker noget nærmest overalt. F.eks i Vintapperstræde - her gik "robotter" rundt blandt turister og alle os andre. Fedt at være turist i den by, hvorfra vi flyttede for at blive Ø-boere på Avernakø. Vi har aldrig fortrudt, elsker livet på vores lille Ø - men hold da op, hvor har Odense dog oppet sig med tiltag, der gør et besøg i byen til en oplevelse. Efter 4 timers legen turist i Odense, ja så glædede vi os altså også til at stikke næsten sydover, og tage færgen hjem til Avernakø. Kan altså varmt anbefale en smuttur til Odense og HCA-festival - som sagt: I kan lige nå det. Den slutter den 26. august. Smiley