28-07-2018

En rigtig ØV dag

Det er endnu en hot hot dag. Kogte marmelade - den blev for tynd. Bagte franskbrød som nærmest lignede et flad-brød. Højden på brødet var ca. 3 cm. Ville flytte en stor tung beton-parasol-fod. Har mit helt eget system med at tilde den store markedsparasol og så simpelthen trille stille og roligt hen til nyt sted. Slap taget i den tunge sag inden jeg fik flyttet min venstre fod, hvor den giga tunge parasolfod så landede ovenpå min storetå. Av for s.... og h...... hvor gjorde det ondt. Nu bløder tåen, neglen er ved at blive blå, og det dunker helt vildt i storetåen. Mister nok neglen. Øv. Nu humper jeg ned til hængekøjen på skyggeplet i haven. Her smider jeg mig, og bliver liggende resten af dagen og bare lave ingenting. Alt er gået galt i dag, men det værste var altså mit stunt med den parasolfod. Nu vil jeg bare ligge lige så stille i min hængekøje, så kan der vel ikke ske flere ulykker. Meeen - det er et fint spot jeg ligger. Her kan jeg nemlig ligge og kikke på alle de turister der frekventerer øen i det helt fantastiske sommervejr. De går/cykler nemlig lige forbi her på Hovedvejen, så jeg behøver ikke kede mig. Smiley