23-07-2018

Alternativ parasolfod

Så er alle børnebørn draget med deres forældre på sommerferie. De 2 store er taget på camping i Italien og de mindste tuller slår deres folder på Langelandsfestival. Meeeen!!! - vi har altså ikke fri. Nu har vi byttet børnebørn ud med sammenlagt 3 hunde fra deres familier. Een tæve der er i løbetiden og 2 hanhunde, der er fuldstændig op og kører. Det har virkelig givet nogle udfordringer. De skal jo holdes adskilt - så nu er de bundet i hver sin snor i haven, så de ikke kan nå hinanden. Hver hund skulle så også have en parasol, så de kan komme i skygge i denne hede. D.v.s. - det krævede 3 parasoller ialt. Havde kun 2 parasolfødder, så der måtte tænkes kreativt. Her er løsningen: gammel zinkspand blev fyldt med sand fra sandkassen. Heri stikkes parasolfoden godt ned. Øverst lægges store sten i spænd, så parasollen ikke vrikker sig ud. Vores gamle parasol her (over 20 år gammel) fik æren af at stå i i min alternative parasolfod, så nu mangler jeg bare lige at sætte 3 skåle vand ud - een til hver hund, så har de hver især både skyggefuld plads og adgang til vand. Een ting er sikkert: Jeg siger ALDRIG mere Ja til at passe alle hundene på en gang. Det er et cirkus uden lige. Smiley