22-07-2018

Her kæmpes

Lige hjemkommet fra loppemarked (se næste indlæg) - og tænk sig: en "loppe-dame" gav os kvit og frit et legetelt til ungerne, og det kunne kun gå for langsomt med at få det slået op, da vi kom hjem i haven. Prinsesse A langer stænger ind til farfar, som åbenbart har sit hyr med at slå dette lille bitte telt op. Det er da godt, det ikke er et stort 6-mands telt, han skulle slå op, for så havde han da vist kæmpet med det endnu. Men juhuuu - det lykkedes langt om længe, og det blev øjeblikkeligt indviet med legetøj indkøbt på loppemarkedet. Lige her var det en kølig formiddag, så prinsessen har strømpebukser på - men over middag blev det meget varmt, og så fik hun shorts og t-shirt på. Bare så I ikke undre Jer over, hvorfor hun er rimeligt varmt klædt på her. Nu ved I hvorfor. Smiley