22-07-2018

Dejlig dag med feriebørn

Har jo de 2 ældste børnebørn på ferie, og så skal der ske noget. Vi er taget til vores dejlige nabo-ø Lyø. Der er gratis sejllads mellem øerne, bare man IKKE runder Fåborg. Så skal der nemlig betales. Vi tog morgenfærgen kl. 8.30 og ankom til Lyø ca. kl. 9.00. Havde bestilt bord på Café Lyø gamle skole kl. 11, så meget af tiden gik på Lyø havn, hvor der er sjove legeredskaber og en dejlig børnevenlig badestrand. Så på gåben op til købmanden og have is, hvorefter turen gik på café. Farfar og Prins K valgte pizza, jeg og Prinsesse S fik de gudelækre pommesfritter - hjemmelavede. Vi fik også lige hilst på gæs som lå dejligt i skygge under en busk, og uldgrise - begge levede det gode liv ved Skrønemuseet, hvilket vi også frekventerede (læs mere om dette i forrige indlæg) - og lige pludselig var dagen fløjet af sted. Ej hvor havde de unger (og os) haft en skøøøn dag på Lyø. Var hjemme sidst på eftermiddagen, og alle var godt trætte. Så vankede der aftendukkert med farfar, og så faldt der ro i lejren efter aftensmaden, hvor vi alle var grydeklar ret tidligt på aftenen. Sikke en dag: frisk luft, motion og masser af oplevelser. Det trætter åbenbart. Smiley