03-06-2018

Smuk handels-rute - Avernakø

Jeg "synger" altid højt om det skønne Ø-liv på een af de danske små-øer. Bor på Avernakø og ELSKER det - helt sikker på, at livet er ligeså skønt på alle de andre små-øer. Nu blev det så bare lige Avernakø, vi havnede på, og vi elsker begge livet her. Nu har jeg taget cyklen - der skal lige handles ind hos Avernakø Lam - i deres skønne gårdbutik "Petersminde". Her er både flot træhus fyldt med varer ved vejen - og den skønneste gårdbutik nede i indkørslen. Så smuk cykeltur derud. Her stresses ikke når der skal handles ind - her nydes. Nu er jeg på vej hjem med cykelkurven fyldt med lækkerier, solen skinner fra en skyfri himmel og øjentrøst i form af smukke naturscenarier over havet mod fyn. Hovsa - ser da lige også, at hylden står i blomst, så der skal vist lige plukkes af de bugnende træer, så der kan blive lavet hyldeblomst-saft. Den er et stort hit i sommervarmen.