11-05-2018

Smid mig ikke ud

Mange smider kalanchoe-planten ud, når den er afblomstret - måske i forvisningen om, at nu er den færdig og kedelig at se på. Men - men - men - det er altså synd. Jeg har altid haft svært ved at smide planter ud, som stadig lever, og som med lidt nursing kommer kraftfuldt igen. Min kalanchoe her er nok 1 år gammel. Da den afblomstrede første gang, nippede jeg alle blomsterne af samt klippede de kedeligste blade af helt inde ved planten. Nu blev den pludselig transformeret til en meget smuk grøn stueplante - og se så lige her!!!! Nu er den gået helt i forårs-mode med de smukkeste fine hvide blomster. Der hvor jeg i sin tid nippede og klippede, der har grenen delt sig, så planten er blevet tæt og meget smuk. Når den igen er afblomstret, så vil jeg plante den over i en større krukke, selvom den klæder min keramikkrukke smukt . Den skønne hånddrejede lerkrukke her, med det smukkeste campingmotiv er for øvrigt eet af mine rigtig gode fund i genbrugsbutik - og jeg vild med den. Nu er der altså gået sport i at se, hvor stor og hvor gammel jeg kan få min kalanchoe. Læren må være: smid ALDRIG din afblomstrede kalanchoe-plante ud. Smuksakken har jo blot sin cyklus med blomstring/afblomstring - lige som alt andet i naturen. Oveni hatten sparer du penge på at købe en ny, selvom de er billige at købe. Meeeeen - hvad der er sparet er tjent, selvom vi her er nede i småtings-afdelingen. Mange bække gør som bekendt stor å. Smiley