06-05-2018

Fuld blus i haven

Var til festivitas hos søde øboere her 5. maj. Og sikke en dag. Startede til middag i haven - fuld sol fra skyfri himmel, ja næsten en sommerdag. Om aftenen så haven sådan ud: Fuld blus på huset, på havens trær og kæmpe bål midt på græsplænen. Ovenover var der også fuld blus på stjernehimlen. Øj hvor var det flot. Alle rygerne nød dette skue i fulde drag. Jeg nappede lige et stykke nikotin-tyggegummi og smuttede med rygerne ud i haven. Jamen - Jeg vil da også have mine trær i haven oplyst på en skøn sommeraften. Bålpladser har jeg - men altså de lys på hus og trær - det tog pusten fra alle. Faktisk var det store lyskegler som stod på jorden - med forskelligt farvede glas, som stod under/front mod det, der skulle lyses op. Ej sikke en fest, og sikke et lys-skue. Tak kære øboere, for en skøn dag/aften/nat. Altså de lys!!!. Jeg er ret vild med det. Indenfor, hvor festmiddagen blev indtaget om aftenen, der var eneste belysning tændte stearinlys i stager, så det var helt vildt også at sidde indendøre og kikke ud i den oplyste have. Man blev altså helt glad i låget af dette syn. Smiley