16-04-2018

Nye naboer

Ja - så fik vi nye naboer. De sødeste af slagsen - og rigtig mange. Der er kommet de sødeste får og små lam ud at græsse på vores mark. Lige meget hvor vi opholder os i haven, kan vi nyde synet af disse dejlige uld-bamser. Hvor er det hyggeligt - og de bræger af vellyst. Det er lige før vi også gør det - af glæde. Nu tror jeg den gamle rødmalede træbænk (trænger gevaldigt til en gang maling) bliver havens hot-spot. Her - få meter fra el-hegnet - kan vi nu hele sommeren sidde og nyde synet. Fårene tilhører vores lokale fåreavler. Han og familien driver en meget flot gårdbutik på øen - Avernakø Lam - og runder du på et tidspunkt vores lille dejlige ø (Jeps - Avernakø), så burde du lige slå et slag forbi gårdbutikken. Her sælges, udover lammekød, oksekød, lækre is, special-øl, Konnerup chokolade og meget mere. Kald bare dette indlæg en reklame for gårdbutikken Avernakø Lam - men det er så sandelig også en reklame for det gode liv og de gratis glæder, som f.eks. at sidde på havebænken og snakke med vores nye naboer, og prøve at spotte det lille lam, som kom til verden i nat. Jeg har ikke endnu fået øje på det - men så har jeg jo en god grund til at sætte mig på bænken, og bruge HELE dagen på at finde det i mængden. Man er jo for pokker folkepensionist - en glad een af slagsen. Smiley