07-04-2018

Farvebomber på vej

Prinsesse A fylder 2 år og ønsker sig penge til legetårn. Pengegaver er kedelige, så for at der bliver noget at pakke op, er der nu syet stor gulvpude af rene stofrester. Prinsesse A's mor ønskede indsyet et stykke af den lille bitte bodystocking hun havde på hjem fra barselsgangen. Tekststykket er nu syet ind på bagsiden af puden kantet med grosgrainbånd i pink. Puden er syet af glade stofrester og indsyet prikket tittekant, som også er strimler af en rest stof. Sy strimlerne sammen i ønsket længde, fold midt på og pres med godt varmt strygejern og du har et tittebånd. Lillebror Prins O syede jeg lige en gulvpude til også. Hans blev med tryk fra en lille heldragt fra da han var baby, også kantet med grosgrain bånd bare i støv turkis. Som lukketøj er der i begge puder syet burrebånd. Puderne indeni - ja der flottede jeg mig: store dyre puder af memoryskum. Kr. 400 pr. Stk - meeen! - nedsat til kr. 100 pr. Stk, så her kunne jeg være med økonomisk. Har det lidt ambivalent med det der memoryskum, men til gulvpuder er det godt. De er tykke og kan ikke ligges flade. Ellers er puderne 100 % bomuldstof som er forvasket. Var egentligt indkøbt for lang tid siden til at sy slanger af, men dette ønske blev ændret til gulvpuder. De er blevet ret flotte disse gulvpuder (60×65 cm), og ihvertfald farverige med reminder om baby-tiden bagpå. Lur mig om ikke disse 2 farvebomber ender i forældrenes sofa, når børnene er puttet. Prins O er kun knap 1år, og får ikke rigtig glæde af sin endnu, så den kan mor og far nok låne til sofaen et stykke tid, uden Prins O kan gøre krav på den. Han ville såmænd nok meget hellere have haft en bidering eller en ny sut. Stakkels lille dreng - nu får han en gulvpude. Men han vil elske den, når han bliver lidt ældre. Smiley
.