16-03-2018

Løvepude til Prins K

Jævnfør næste billede (Hestepige har fødselsdag) - så er jeg nu blevet færdig med hendes lillebrors løvepude. Tittebåndet er en rest strimmel af stoffet, jeg syede store puder af til ham i julegave. Den tittekant gør altså lige, at løvepuden "snakker" sammen med de 4 store puder, han fik i julegave. Hvor tittebåndet starter og slutter, lader jeg det simpelthen bare krydse forneden på puden. Indeni er selvfølgelig stor dejlig dun hovedpude - 60 x 63. Rigtig proppet ind i løvepuden, som er 45 x 45 cm. Det gør altså lige, at puden bliver tyk, vamset, ikke klasker sammen og stadig blød og lækker. Fototryk af løvehoved var sat ned til kr. 25,00. Dunpuden kr. 50.00 i Bilka. Her er der syet lynlås i - ellers bruger jeg som regel burrebånd - men havde ikke flere strimler af dette på lager, men sørme om der så ikke lige lå en lynlås i rette længde i min rodeskuffe. Hvor heldigt. Nu er der også pude på vej til Prins K - og han vil elske den. Alt i alt har denne pude ikke stået i mange penge. Har du ikke stofrester, lynlås, burrebånd m.m. på lager, så ville den stadig kunne syes for under kr. 100,00. Nu er der ihvertfald løve på vej til Prins O som gave, når nu storesøster har fødselsdag. Der falder ALTID en lille gave af til den søster/bror der ikke har fødselsdag, når vores børnebørn har fødselsdag, og det fortsætter vi med til de er 18 år. Smiley