01-03-2018

Vinter stemningsbilleder

Fik igen manden lokket med ud på en lang gåtur i det skønne vintervejr (på øverste foto til venstre går han faktisk midt ude på Hovedvejen på Avernakø - Smiley). Der var is på havet mod fyn, sjove aftegninger i snedriverne (den nederst til venstre ligner jo en sneskulptur med lukkede øjne og snerpemund - altså med lidt fantasi og god vilje). Ophænget med hulsten og et par børnesandaler kunne jeg slet ikke stå for. Set på lystbådehavnen hvor det hang og dinglede lystigt i blæsten. Der er SÅ smukt over alt. Denne gåtur i kulde, sne og kraftig blæst gav - ud over mange skønne billeder på nethinden - god motion, røde kinder og næse, masser af frisk luft og god appetit til frokosten efter hjemkomsten. Dejlig dag med masser af gratis oplevelser og indtryk. Det er altså med at nyde den sne, medens den er her. Foråret er jo trods alt lige om hjørnet.