28-02-2018

Jeg ELSKER sne

Hvor har jeg savnet sne - virkelig meget. Har hele vinteren igennem gået og håbet på en lille - bare en lille bitte - snestorm: Blæst, frostvejr og MASSER af store hvide snefnug. Jamen hvor heldig har man da lige lov til at være. Vågnede op til det mest fantastiske snevejr og blæst. Lige som jeg håbede på. Et forrygende snevejr og kraftig blæst. Fik manden lokket med på en lang gåtur i det skønne snevejr. Sigtbarheden var næsten lig nul, da det blæste kraftigt og sneen føg - men hvor var det dejligt at blive blæst igennem og hvor var det et skønt syn. Inden vi gik, fik jeg lige fyldt fuglefoder-husene op med fedtkugler, så de små kræ ikke skulle sulte. Tak kære vejr-guder, fordi I hørte min bøn om gedigen snevejr, kraftig blæst og selvfølgelig skal det være frostvejr, så de smukke snefnug bliver liggende i tykke dyner. Og det var der også. Alt var lige efter bogen. Smiley