26-12-2017

Levende lys, små tuller og legesyge hunde

Solskinspigen på 1,5 år hygger med sit bamsebord, sit nisseglas med saftevand og så nappede hun lige et bloklys, som blev plantet i lille skål på hendes bord. Nøj hvor er jeg glad for mine batteri-drevne bloklys. Det er altså en befrielse, når der er små børn, ikke hele tiden at skulle holde øje med de levende lys, som vi alle normalt har tændt her i julen. I år havde vi slet ingen levende lys fremme juleaften og juledagene, da huset jo var fyldt med små børn, legesyge hunde og astma-ramte. Nu er alle gæsterne draget hjemad, så nu er der atter levende lys overalt her hos os. HUSK: hvis du investerer i de her batteri-lys, så køb ikke de billigste, og køb kun dem med "levende flamme". De fås nogen steder billigt - også med "levende flamme", men de dyre er bare så meget mere naturtro. Og jeg ved det, for jeg har prøvet de billige modeller, og det dur altså ikke, hvis de skal ligne levende bloklys. Tullen her hyggede sig helt vildt med sit "levende lys", som hun også på et tidspunkt tog med ind i sin julegave - nemlig det store skønne tippitelt. Smiley.