23-12-2017

Her har vi nisser i brændeovnen

I år kommer hele familien hjem til jul - også Solskinspigen på 1,5 år, som jo lige nu er i den alder, hvor ALT skal udforskes - også brændeovnen, så den undlader vi i år at tænde op i juleaften, da vi ikke kan finde jerngitteret til at stille foran den, for at holde netop små pilfingrer skadesfri, når der tændes op i brændeovnen. I år har vi som sædvanlig lagt brænde i brændeovnen samt grangren og 2 retro-nisser. Så har vi oveni hatten lige speedet op for julebelysningen og lagt en lang batteridrevet lyskæde ind til nisserne, pudset vinduet i brændeovnen og - se så lige her: Nisser julehygger nu bag glaslågen, mens de kikker ud på os. Jamen det må da gøre lykke juleaften, at have nisser og julebelysning i brændeovnen. Jeg er SÅ spændt på, hvad alle børnebørnene siger til arrangementet. Så mangler jeg bare lige at ønske Jer alle en rigtig glædelig jul - i morgen får vi ryk-ind af hele familien og alle deres hunde - 3 stk. ialt - så der bliver nok at holde styr på her hos os. Glædelig Jul og Godt Nytår.