22-12-2017

Når udsmykningen sælges i stofbutikker

Stofbutik solgte SKØNNE hjemmesyede produkter, som de har brugt som inspirerende udstilling i deres butik. Dette meget store tippitelt fik jeg for Kr. 25,00 - UDEN stokke. Men den klarede min mand lige ved hjælp at firkantstokke og en rundsav. Alle hjørnerne på firkantstokkene blev lige rundet - og vupti - så var der monteret 5 lange stokke i tippiteltets løbegange (det ville blive lidt pebret i prisen, hvis vi skulle købe færdiglavede rundstokke). Nu har jeg lige toppet teltet med splitflag syet af stofrester fra mit lille lager (Jeg smider jo aldrig små rester stof ud - ved aldrig om man får brug for dem. Smiley). Flagene er syet med passende løbegang, så de er nemme at trække af og på. Lille hørhjerte med fyld af pladevat og syet af en rest stof, monteret med en rest fra de syede "snore" der holder stokkene på plads. Jeg syede af lagenstof 5 "snore, som blev syet på foroven - een mellem hver løbegang. Når teltet er rejst, og stokkene står godt fast og i ønsket position , så teltet står helt stramt, så bindes båndene på kryds og tværs mellem stokkene og bindes med knude på hver side. Nu sidder teltdugen godt fast, og kan rettes ind ved at skubbe stokkene nedad. Her skal man så lige huske at lukke teltet, så man ikke ender ud med, at det er strammet så meget op, at det ikke bagefter kan lukkes. Dette Tippitelt er altså helt fantastisk god og kraftig kvalitet. Løbegangene til stokkene er syet med "lomme" forneden, så teltet står fint stramt ned mod gulvet uden at stokkene glider ud af løbegangen forneden - og så er dette tippitelt med ikke mindre en 5 løbegange = 5 stokke, som altså gør, at der er rigtig meget plads i teltet, som selvfølgelig kan lukkes ved hjælp af burrebånd, hvis Trunten skulle synes, at det skal være en hyggelig lukket hule. Da vi jo havde stokke på lager i laden, stof til flag på lager ved symaskinen - jamen så HAR dette store 5-kantede tippitelt altså kun stået mig i Kr. 25,00. Jeg er glad - min pensionist-pung er glad og Solskinspigen bliver helt sikkert glad. Forældrene må altså selv lige putte vattæppe og store puder ind i teltet, så det bliver en rigtig lækker og hyggelig hule for Trunten. Den store gulvpude som ligger i teltet, kan du læse mere om lige herunder. Den lader vi følge med tippiteltet her, som nu bliver een af Solskinspigens julegaver. Jeg fatter det stadig ikke, at jeg kun har givet kr. 25,00 for teltet. Et nyt i god kvalitet koster i omegnen af Kr. 850,00. Har da godt nok sparet en del penge her. Smiley