16-12-2017

Prinsens julegave-ønske bliver opfyldt

Prinsen på 8 år havde ønsket sig store puder til sit værelse - og i helt bestemte farver. Var rundt en hel dag, for at finde store puder i god kvalitet, der var til at betale - men det var altså helt umuligt. Fandt store andeduns-hovedpuder 60 x 63 til kr. 50,00 pr. stk. Købte stof i lige nøjagtigt Prinsens ønske-farver, og så var det bare hjem til symaskinen og kreere drømmepuderne. Færdigt arbejde: 3 super lækre og STORE puder til vores Prins på 8 år. Istedet for lynlås har jeg monteret burrebånd som lukketøj. I kroner og øre har disse 3 mega store puder stået mig i kr. 100,00 pr. stk. De er solidt syet, betrækket kan vaskes, og der er en superlækker pude indeni med naturfyld - hvilket mange af de puder jeg kikkede på i butikkerne slet ikke kunne måle sig med. Jeg glæder mig SÅ meget til at give Prinsen på 8 år hans ønskede julegave og ved han bliver MEGET glad for dem. P.S. Det er altså lidt sjovt at se, hvordan de farver Prinsen ønskede sig i puder, perfekt matcher farverne i vores hjem.