23-11-2017

Flower-Power kuffert

Solskinspigen på 1,5 år skal på langfart sydpå med sin familie januar måned - så hvad er mere nærliggende end at give hende denne smukke flower-power kuffert i julegave. Den er lige smuk hele vejen rundt, 4 drejbare hjul i bunden, så den følger fint med, når tullen selv trækker den, og håndtaget kan selvfølgelig indstilles i flere længder. Og ikke at forglemme: størrelsen på kufferten er, så den må medtages i flyet som håndbagage. Super når man kun er 1,5 år og gerne vil have lidt legetøj, sutter, bleer, creme, bøger, bamser o.s.v. til den lange flyvetur. Den kostede næsten hele vores julegave-budget til tullen - så her kommer vi lige til at overskride budgettet, for selvfølgelig skal hun da også have lidt legetøj. Smiley. Overvejer faktisk at købe een kuffert magen til - Solskinspigens lillebror på nu 3,5 måneder skal nemlig også med på den lange rejse, og kufferten fås også med seje dyremotiver på, så det bliver nok een af dem han skal have. Han har jo også udstyr med, som var rart at have med på flyet. Kufferterne vil på sigt også blive et hit, når bror og søster her skal på week-end tur over til os. Forøvrigt kan disse kufferter bestilles med egne fotos på - mod merpris selvfølgelig. Kufferten her er købt hos Neye i Odense, men er da sikker på, at den kan fåes andre steder også. Mærket er "You Go!", cabin-size og fremstillet af halv-stift materiale som kan aftørres med fugtig klud. Kufferten rummer godt, og så er den altså ikke større end et barn på 1,5 år sagtens selv kan trække afsted med sin rejse-/week-end kuffert. Mangler lige at købe fint kuffert- navneitui inden den bliver pakket fint ind i julepapir med nisse bundet under gavesløjfen, som jeg altid gør på største gave til hvert barnebarn, og det må altså siges at være et hit - selv hos de 2 store børnebørn på 8 og 10 år. Nu kan jeg ihvertfald krydse Solskinspigens største julegave af på min liste, og det er dejligt. Done! (Nu må jeg vist hellere komme igang med at male sten med julemotiver - lige vejr til det i dag. Vejret er gråt i gråt, så lige en dag til indendørs sysler).