25-10-2017

Velhængt hængeparti

Nok 2 år siden en bekendt spurgte mig, om jeg ville sy et gammelt broderi fra hendes familie-medlem om, så det blev en "ny" sofapude - re-designet, så det var mere up-to-day. Broderiet frembragte min bekendte mange godt minder fra sin barndom, så hun ville SÅ gerne have det i sit eget hjem. Broderiet er MEGET gammelt, meget slidt og gået helt i stykker i selve broderiet flere steder, så jeg turde hverken sende det til rens eller selv begynde af vaske det. Nu har det jo så hængt ved min symaskine i ca. 2 år, og i dag regnede det hele dagen og blæste en "halv pelikan", så NU skulle det være. Nu skulle hun have sin pude, og jeg skulle af med min dårlige samvittighed over dette hængeparti. Tog en pause fra æble-mosteriet og satte mig til symaskinen. Her er det færdige resultat. Broderiet tror jeg ikke kan tåle nogen form for brug, da det er meget slidt - men så må min bekendte bruge den som ren pyntepude - eller måske sætte det i glas og stålramme, med alle de nye stoffer påsyet. Så sker der ihvertfald ikke mere forfald af det fine håndarbejde. Bagsiden er 2 forskellige stoffer af ens kvalitet, med isyet lynlås, så betrækket kan tages af - men ikke for at blive vasket, for det holder det aldrende broderi altså ikke til. Tak for regn og blæst i dag. Nu kender jeg een, der bliver glad - og een mere - nemlig mig selv: nu har jeg ikke mere dårlig samvittighed over dette hængeparti med at sy "ny" sofapude af aldrende broderi.