23-10-2017

ELSKER den mørke tid

Jeg elsker den mørke tid vi går i møde. Naturen maler med den gyldne pensel lige nu, det bliver tidligt mørkt - så der er alle mulige grunde til at hygge indendøre med levende lys (levende og levende - det er rigtig stearin, men med batteri, fjernbetjening og livagtig bevægende flamme). Jeg har masser af rigtige stearinlys med rigtig ild i - men lige til vinduerne, i børnehøjde - da bruger jeg disse batteri-drevne bloklys. Disse er købt i Superbrugsen - og de var dyre. Har prøvet den billigere model, men de ser ALT for kunstige ud. Disse ser fuldstændigt livagtige ud, selv flammen ligner en rigtig. Jeg kan varmt anbefale dem. Vi bruger dem også i campingvognen, hvor det er bandlyst at tænde stearinlys. Køber du dem, så spar ikke - køb ikke de billigste, men gå efter super-modellen her. Her bruges de flittigt, og har "brændt" upåklageligt i 1 år. Jeg skal ihvertfald have investeret i mange flere. Vi skal holde Jul igen i år, og jeg satser på, at der skal være batteri-drevne bloklys i ALLE stuens vinduer. Så kan de levende af slagsen blive tændt på spisebordet, for levende lys skal der altså til. Superbrugsens luksus-model her kan varmt anbefales. Skaber også hygge hos ældre, hvor det kan være risikabelt at tænde levende lys. Eller som her hos os, hvor det er børnebørnene, vi er bange for kommer for tæt op af levende lys. Med disse er der ingen fare på færde. Jeg har kun godt at sige om lige disse batteridrevne bloklys, og jeg er ellers ikke til noget, der er fake. Kan ikke helt huske prisen, men mener det var Kr. 250,00 for 2 lys i sampak - med fjernbetjening, og det er altså lækkert. Nu skal jeg ikke gå og vende alle lysene om, for at sætte dem på Off - her kan jeg slukke alle dem, der står samlet i gruppe på een gang. De bruger 3xAAA batterier i hvert lys, og når de er på tilbud, køber jeg gerne en masse, så jeg altid har på lager, for det kan altså blive en dyr fornøjelse, at fodre lysene med batterier. Og lige et plus mere: Vi har astma-ramt i familien og her tåles slet ikke rigtige lys - selv ikke dem lavet af rigtig stearin (uden parafin), så her er disse batteri-drevne af slagsen simpelthen et must, hvis man som jeg, ikke kan hygge uden "levende" lys.