02-09-2017

Turist på nabo-øen

Lidt sjovt! - På Lyø har træet i bindingsværket lige fået en malet kant med smuk blå farve. Det har jeg aldrig set før. Denne blå farve går igen rigtig mange steder på sydfyn - også her på Avernakø, hvor det blot er vinduerne der har en malet blå tynd ramme. Også vores hus har denne blå streg omkring alle vinduer, og det kan også ses på rigtig mange huse på sydfyn. Har læst, at man i rigtig gamle dage malede disse blå rammer omkring vinduerne, for at beskytte husets beboere. Da vi restaurerede vores hus fra 1851 valgte vi at bibeholde det blå strøg omkring vinduerne - man skal jo ikke gå i klins med gammel overtro. Smiley. Men tynd blå streg omkring bindingsværket - det har jeg aldrig set. Smukt er det da.