29-08-2017

Natures Sway

Er din baby urolig - så er denne unikke skønhed måske sagen. Min svigerdatter købte den til Solskinspigen og nu bruger hendes lillebror den. Den er altså en helt unik lofthængt svøb-vugge. Hænger ned fra loftet i jernkæder, karabinhager og stor kraftig fjeder beklædt med stof. Madras medfølger, og her er det vigtigt, at det kun er denne madras der bruges. Den er konstrueret så baby ikke kommer galt afsted. Når det lille pus er begyndt at kunne vende sig, så er det tid til at baby ikke må bruge den mere. Den er helt unik, den er så smuk og den er så effektiv til at give baby ro og tryghed. Det har den ihvertfald gjort for vores 2 yngste børnebørn. Den er dyr - men alle pengene værd. Du kan google Natures Sway og læse meget mere om den, samt hvor den kan købes. PS: det hjemmelavede farvestrålende legetøj, som er hængt på tværstokken, er en gave købt i Nepal af et familiemedlem. Det kan lillemanden ligge og kikke på i ret lang tid, når han puttes i slyng-vuggen.