22-08-2017

Ild-regatta i Silkeborg

Helt tilfældigt læste vi om Ild-regatta i Silkeborg - og helt tilfældigt var det lige i den uge, hvor vi havde besluttet os for at tage på camping i Silkeborg. Altså - det burde alle opleve. Den Ild-regatta var intet mindre end fantastisk. Den varer en hel uge. Der er hele ugen European Firework Contest fra hele Europa. Første aften var det Sverige der viste et fantastisk fyrværkeri. Forskellige lande hver aften kl. 24. Danmark sluttede af om lørdagen med at vise det mest fantastiske fyrværkeri - og det er altså hver aften kl. 24 - og hver aften varede fyrværkeriet mindst 1/2 time. Vinderen bliver så kåret lørdag aften, hvor Ild-regattaen slutter. Under Ild-regattaen er der 250.000 turister i byen, så det er simpelthen for crowded for mig, at stå på broerne ned i byen for at se fyrværkeri. Vi talte med en fastboende som gav os et praj om, hvor de selv gik hen for at se dette fantastiske fyrværkeri. Hun viste os det endda. Og det var et sted vi aldrig selv havde fundet - men altså - vi endte højt over byen (virkeligt højt) - i en skov. Og der - lige mellem grenene havde vi den mest fantastiske udsigt over hele den oplyste by. Selv den store affyringsrampe ude i søen kunne vi se. Sikke en plads at se fyrværkeri fra. Vi har da aldrig oplevet noget lignende. Det var det danske indslag den sidste aften - og det er herfra disse billeder er taget. Fra den mest fantastiske plads, højt, højt oppe på en bakke inde i en skov, blandt hundredevis af fastboende - her så vi det længste fyrværkeri - og det flotteste - vi nogensinde har oplevet. Det øverste foto viser udsigten kl. 24 ud over Silkeborg inden fyrværkeriet starter. De nederste foto viser lidt - meget lidt - af det 3 kvarter lange fyrværkeri-show Danmark sluttede Silkeborg Ild-regatta af med. Vi kunne høre klapsalverne fra de 249.995 der jo så måtte stå ved søens bred og på broerne nede i byen (vi var jo 5 turister ud af de 250.000 der var i byen, som stod her sammen med fastboende. Smiley). Kl. 01.30 var vi på gåben retur på campingpladsen. Godt trætte af alt det vi havde oplevet hele dagen, så trætte at vi slet ikke fandt ud af, hvilket land der vandt fyrværkeri-konkurrencen. Men det er også lige fedt - for hver aften hele ugen, har dagen sluttet af med det ene fantastiske fyrværkeri efter det andet. Godt jeg ikke skulle udvælge en vinder, for det var lige flot hver aften. OBS: Læg lige mærke til det store oplyste pariserhjul, som ses på billederne. På øverste billede er det meget tydeligt ude til højre. Vi står altså meget højt oppe i skoven. OBS: har lige læst, at det blev Spanien der vandt European Fireworks Contest 2017. Hele det fantastiske fyrværkeri kan ses på YouTube.