19-07-2017

Så skal storken på arbejde igen

Sidste år malede jeg denne skønne stork til yngste barnebarn -
solskinspigens hjemkomst fra barselsgangen. Nu skal den lille duddi være storesøster, og storken er nu lige reparations-malet, dukke er indkøbt, og lyseblå-stribet bomuldsstof til svøb ligger klar til dukken, så storken har noget at bære barnet i. Kronen på storkens hoved har jeg lavet ud af en kageform, ved at brække rundt med den, indtil den fik facon som krone, hvorefter den er skruet på storken. Denne stork er meget stor, og meget flot. Det er en model fra sønderjylland, har jeg ladet mig fortælle. Nu venter vi blot lillebrors ankomst, så der kan males dato på, hvorefter den monteres på havelåge hos den lille familie. Vi afventer nu i spænding og glæde den lille prins´s ankomst i familien.