17-07-2017

Jeg har fået solstik

- ikke solstik af solen, men frugtbusken solstik. Her er den. Solstik er størrelsesmæssigt en mellemting mellem et solbær og et stikkelsbær. Farven er dyb som solbær og smagen er sjovt nok også som en mellemting mellem solbær og stikkelsbær. Nok heraf navnet. Er du vild med bær-buske, og har du have, så vil jeg anbefale dette vildt lækre bær. Det smager pragtfuldt og busken giver overdådigt udbytte. Jeg laver solstik-gelé. Har før lavet solstik-marmelade, men det kræver at alle bær skal ribbes, og det er altså et kæmpe arbejde. Så stort er bærret altså heller ikke - og der går rigtig mange til marmeladefremstilling. Orker ikke at stå med det ribbearbejde - så ingen solstik-marmelade mere, kun solstik-gelé. Her lader jeg bærre koge i sin egen saft - helt uden tilsætning af vand, sir gennem et klæde. Resultat: en meget, meget stærk og koncentreret saft, som altså er formidabel til gelé. Busken kan købes på planteskoler.