01-06-2017

Ved fælles hjælp ....

Vi elsker at bo på een af Danmarks bitte små øer. Stortrives. Vi er næsten som eet stort bofællesskab med alt hvad det indebærer. Her kan være nabostridigheder, fnidder, hiv og kiv som alle andre steder. Hverken mere eller mindre end på en villavej i storbyen. Men mangler man lidt hjælp, så er den der altid. Vi er jo et micro-samfund, omgivet af vand, så i bund og grund er vi jo alle i een eller anden grad afhængige af, at fællesskabet fungerer. Og det gør det altså her. Lige her på dejlige Avernakø (og garanteret på alle andre små-øer - og med garanti også andre steder på fastlandet). Der er rigtig mange arrangementer på øen i løbet af året, og de kunne altså kun gennemføres ved fælles hjælp. Her er ildsjæle, der altid er på pletten, her er on-/off-hjælpere (f.eks.mig. Smiley), her er dem der støtter op om arrangementerne, ved at deltage og være med. Piiift! heller ingen sure miner, hvis du helt fravælger at deltage i arrangementer. Smiley. Vi deltager skam heller ikke i alt. Her sker nemlig rigtig meget. Og igen: hjælpen er aldrig længere væk, end den næste traktor der kører forbi, hvis du lige kunne bruge en hjælpende
hånd - som f.eks. her. Verdens sødeste ældre fisker`s plæneklipper gik i udu. Nu er den kommet på bedding i vores have, hvor min mand (som også er uddannet smed) lige giver den en tur eller to med slibemaskine og svejseapparat. Ja - dette indlæg var blot lidt verbale roser til ø-livets glæder. Jeg går nærmest i selvsving, når der trykkes på knappen "livet på en lille ø". Smiley