01-06-2017

Jordkloden holdes da oppe af balloner

Svigerdatter ønskede sig et maleri til ny-indrettet baby-værelse. Et der gav ro, og var lidt hyggeligt at kikke på, inden babyer falder i søvn. Overvejede selv at male et - men lige nu er tiden knap (er godt nok folkepensionist - men hold da op den tid - ved simpelthen ikke hvor den bliver af. Smiley) - så jeg måtte lige ind til min søster, som er stor-producent i børnemalerier m.m., og kikke lidt på, hvad hun havde på lager. Dette her - det er skønt. Jordkloden holdt oppe af balloner - og ved I hvad? - kikker I godt efter, så er de 3 store trosretninger malet på toppen af 3 huse. DET kan jeg godt lide. Symboliken i det, som jo ville være drømmescenariet: at vi alle - uanset tro - bor på samme klode, som holdes oppe af balloner, som vi alle - i samlet flok - skal passe på ikke springer. Det købte jeg. Det er et meget skønt motiv, og malet med helt speciel teknik. Svigerdatter blev glad for det, så her ramte jeg også plet. Min søster har "Børnenes Univers - kunst i børnehøjde", og skulle du være interesseret i at se hendes helt specielle univers for børn, så kan hun kontaktes på tlf. 20 88 99 05. Det er forøvrigt også hende, der maler motiver på sko - f.eks til sangskjulere. Her males motiver efter kundens retningslinjer, så det rammer fødselarens/brudeparrets o.s.v. interesser/erhverv eller andet, som gør at skoene tilegnes modtageren. Vi har før købt et par sjove sko til rund fødselsdag. Manden er landmand - så på hans bestilte vi sko med køer, græs, traktor og hvidt stakit. Hans kone fik et par røde ballerinaer overstrøet med danebrogsflag og Tillykke skrevet malet med guld. Dette var sangskjulerne, men derudover blev der danset i dem, for det kan de nemlig også holde til. Vi har også brugt at købe et par sko til en konfirmand, som blev malet med alt hvad der interesserede festens midtpunkt, og de gjorde helt vildt lykke. Heri havde vi så lagt pengegave. Mulighederne er mange. Dejligt med unikke gaver, som samtidig gør lykke hos modtageren. Her gjorde vi ihvertfald svigerdatter glad.