29-05-2017

Elsker jo rabarber

Det er altså mærkelig rækkefølge med de billeder - og jeg kan intet gøre ved det. Smiley. Jeg lægger foto på nedefra og op, og I læser garanteret oppefra og ned - altså starter i modsat rækkefølge end jeg. Dette er mit rabarberprojekt i dag - kørte jo bare alle rabarberne i laden i går aftes (som I jo så kan se på nedenstående indlæg - I ved, det der med omvendt rækkefølge. Thi-hi). Men nu skal det være. Nu skal de ordnes til fryseren. Har simpelthen kørt hele trillebøren ind i køkkenet, og her renses, vaskes, skæres og pakkes de så i fryseposer (ja-ja - ved godt der står Rema 1000 på fryseposen - men det er altså ingen reklame. Helt tillfældigt. Smiley). 1 kg. i hver pose. Her har jeg fået mig arbejdet halvvejs ned i trillebørlæsset - og jeg har fået 4 kg. rensede/snittede rabarber. Det overrasker mig, at der ikke bliver mere - men det er sådan det er. D.v.s. jeg får "kun" 8 kg. ud af alle de rabarber, når jeg er nået i bund. Og al den tid jeg har brugt på det!. Jeg hører tit, at "det er jo nemt for dig - du dyrker det jo selv". Nej - det er ikke nemt for mig. Tingene laver ikke sig selv. Jeg har nem adgang til f.eks. rabarber, idet jeg selv dyrker dem, men det gør absolut ikke tingene nemme. De renser og pakker jo ikke sig selv. Smiley. Men se lige de rabarber der er snittet: Det er jordbærrabarber - og det kan man næsten ikke være i tvivl om med den smukke, dybe røde farve. Ville ønske jeg kunne lægge duft på bloggen. Hele mit køkken dufter kraftigt af rabarber. Dufter af sommer. Duften minder mig igen om barndommens somre, hvor der blev kogt rabarbergrød, og det tror jeg sørme, vi skal have til dessert i aften. Og JA - nu har jeg det nemt, for nu skal jeg blot tage en pose fra - hælde de frisk-snittede rabarber i en gryde, og så laver grøden næsten sig selv. Smileyyy!