01-05-2017

1. maj demonstration på Avernakø 2017

Demonstrationen slutter på købmandens terrasse. Her hygger vi os hele eftermiddagen. På købmandens terrasse hænger et ur. Det er gået i stå på nøjagtig 10.30, så klokken er her konstant "halv ølve". Smiley. Lige efter 1. maj talen, går 2 hatte rundt. Heri bliver der indsamlet penge til henholdsvis Læger uden grænser og ølkassen. Vi er en gavmild ø - til Læger uden grænser blev i dag indsamlet over 1000 kr. og til ølkassen over 800 kr. Hvad der ikke bliver brugt af ølkassen i dag, overgår automatisk til Læger uden grænser. Ja - dette var lidt fra Avernakø`s 1. maj demonstration. Vi har alle haft en skøn dag i selskab med dejlige mennesker. Alle har hygget og snakket - og hvor har vi grint. OBS: een sød øbo blev sulten. Hun gik hjem og varmede en stor stak pizzasnegle fra sin fryser, og vupti - så kom hun retur med varme pizzasnegle til os alle. Tusind tak. Det var en lang dag, og alle var ved at være sultne.