24-04-2017

Friskplukket strandkål og hjemmefanget havørred

Vi havde - på vores strandrensnings-tur - også plukket små friske skud af den lækre strandkål (læs meget mere om denne skønne og sunde plante på siden "Mums fra mit køkken"). Nu er aftensmaden stuvet strandkål og dampet havørred. Prinsen og Prinsessen synes, det var vildt spændende at røre ved den flotte fisk, som farfar havde fanget et par dage forinden. De syntes det var synd for fisken, men glædede sig også til at smage den. Strandkålen havde de selv plukket, for så tænkte jeg, at det måske også var spændende at spise den. Men NEJ - stuvet strandkål faldt absolut IKKE i ungernes smag. Men nu kan de da sige, at de har smagt det. Smiley.