21-03-2017

Vores elskede gamle campingvogn

Vi elsker vores gamle campingvogn - en Solifer Articina 450. Ikke nogen stor vogn - men vi har altså været 4 på ferie i den, og med lidt god vilje går det. Det er en rigtig vintervogn med centralvarme, så vi fryser ALDRIG. Vi camperer nemlig også om vinteren. Jeg ville ikke bytte denne gamle dame væk for en nyere. Den er SÅ hyggelig. Billeder af børnebørnene er her også. 4 stk. sat i skønne egetræsrammer. De er sat op med billedophæng fra 3M, så skal der nemlig ikke bores eller slås søm i. Billedophæng fra 3M er selvklæbende, de er stærke og så ødelægger man ikke væggene i campingvognen, hvis man vil flytte dem, for disse selvklæbende dimser fra 3M kan nemlig fjernes, UDEN at man ødelægger overfladen - altså væggen - hvor de hænger. Bordlampen på billedet er ligeledes sat fast til bordet med 3M-produkt, så den bliver stående, når vi kører med campingvognen. Mangler lige at opsætte billedet af rensdyret på fotoet - skal lige have købt nogle flere 3M-selvklæbende billedophæng, så skal jeg nok få det dyr hængt op. Om vinteren står den lille Solifer hos vores ældste søn og svigerdatter. Her bruger vi den som vores helt eget hyggelige hotelværelse. Her er både toilet, køkken, 3/4-seng, god varme - ja alt. Hvert forår tager vi den hjem til storvask. Her vasker og polerer vi vognen, vasker gardiner, får den gastestet m.m., så den er klar til sommerens campingture, som vi elsker. Jeg ville ikke bytte denne gamle dame væk for nogen anden campingvogn. Jeg vil ikke have en større, jeg vil ikke have en nyere. Jeg vil nemlig allerhelst have min gamle funktionsdygtige og hyggelige Solifer Articina 450.