21-03-2017

Afløserfærge - som ikke kan medtage biler

Ja, så står vores bil i Fåborg. Vi skal bruge den hver dag, og lige nu er vores færge i dok - så vi har afløser på. Afløser-færgen kan så ikke liiige medbringe biler, så derfor overnatter vores bil på fastlandet i nogle dage. Her er jeg kommet i kassen bag på vores gamle Massey Ferguson-traktor, og så går det en kold marts morgen kl. 6.45 mod havnen, for færgen sejler kl. 7. Brrrr! - det er koldt. Forøvrigt lyder vores traktor navnet Bertha - nøjagtig som den færge vi lige om lidt skal sejle med.