20-03-2017

Skynd Jer ud og plukke foråret ind i stuen

Jeg er helt beruset af den kraftige duft, disse forårsgrene kaster ud i stuen. Aner ikke hvad det er - bare tilfældigt plukket i et hegn, men de dufter stærkere end hyazinter, i takt med de springer mere og mere ud. SÅ smukke blomster med den vildeste duft. Nu lover jeg ikke at smække flere fotos op af disse grene - men de er noget af det smukkeste - stærkt duftende, jeg nogensinde har haft indendøre. Og ved I hvad! - de var ganske gratis. Gror nemlig vildt i hegnet lige udenfor min gadedør. Ville ikke bytte dem med en købt buket. Disse er meget bedre. Så skynd dig ud og plukke grene fra de vilde hegn, der gror rundt omkring - for inden vi ser os om, så er de alle sprunget ud, og godt på vej i sommermode, hvor de smukke blomster nok er erstattet af grønne blade.