26-02-2017

Glade tænder

Ja - mine tænder er blevet glade. Her har jeg lige rørt en portion hjemmelavet tandpasta, som jeg nu udelukkende har brugt næsten 1 år, og jeg kommer aldrig til at bruge andet. Jeg har ikke isninger i tænderne mere, de er næsten nu fri for tandsten og belægninger og så er de blevet hvidere - ikke som de der kunstigt hvide - men bare hvidere. Gå til siden "Mums fra mit køkken" og find opskriften på denne skønne tandpasta. Foruden denne tandpasta, skyller jeg hver morgen også munden i økologisk kokosolie. Endelig den med smag, da den er ubehandlet. Jeg tager en spiseskefuld i munden, tygger på det, indtil det er opløst. Så "kører" jeg det rundt i munden, skubber det ud mellem tænderne, så det dermed også kommer godt ind imellem tænderne. Gør dette mindst 5 min. (jeg gør det ca. 15 min - den tid det tager at blive vasket og få tøj på). Kokosolie indeholder mange stoffer, som du optager gennem mundhulen, så få det bare kørt godt rundt i hele munden og mellem tænderne (endelig med lukket mund - smiley). Efter endt mundskylning med kokosolie, skal du spytte det ud - IKKE i håndvask eller toilet - men ned i en affaldsspand. Dette gælder også ved tandbørstning. Kokosolie har et lavt smeltepunkt, og vil med garanti stoppe dit afløb in no time. Taler af erfaring - og det kostede besøg af VVS-mand. Dette er faktisk det eneste du skal huske, hvis du beslutter dig for at prøve denne tandpasta og mundskyl. I starten syntes jeg, det var besværligt og tidsrøvende - også at skulle skylle mund i så lang tid. Men jeg må sige, alt bliver en vane, og nu er det, der i starten syntes som besværligt og tidskrævende, blevet en rutine, som jeg ikke tænker over mere. Jeg kan ikke rose denne tandpasta og mundskyl nok - jeg kan mærke og se forskellen - og så er den helt uden tilsætningsstoffer af nogen art. Så ja - mine tænder er blevet til glade tænder. Smiley. Opskriften finder du som sagt på siden "Mums fra mit køkken".