26-02-2017

Skønne duftende lavendelposer

Sidste års høst af lavendler, bliver nu puttet i skønne stofposer, og ender dermed deres dage som duftbomber. Men det er vel heller ikke det værste sted at ende sine dage, hvis man er en lavendel. Lavendlerne har hele vinteren været opbevaret i en stor stofpose. De er knastørre, og har stadig denne forrygende, bedøvende duft. Stofferne til venstre på billedet, ja det er altså en stak smukke viskestykker, jeg lige faldt over. De kommer ALDRIG i nærheden af vådt service - næ, de bliver omdannet til lavendelposer, så nu har jeg fået gang i symaskinen. Der bliver puttet 40 gr. lavendel i hver pose, som også lige er toppet med bindebånd og ophæng af hamp-snor. Helt enkelt. Sluttelig pakket i cellofan. Prisen pr. pose kr. 25,00.