22-01-2017

Store bagedag i dag

Ja - så har min grunddej stået et lunt sted og hygget sig i 24 timer, og er nu klar til sidste fase, inden det skal bages. Jeg har her brugt: en skøn kraftig lager-øl fra Willemoes som først er rørt i dejen. Så har jeg afvejet 1 kg. kerner m.m. af hakkede hasselnødder, hakkede mandler, græskarkerner, hørfrø, skårne rugkerner, solsikkefrø, hamp frø og chiafrø. Dette er den lidt dyre model. Du kan også blot nøjes med 1 kg. knækkede rugkerner. Brug lige hvad du lyster. Efter blandingen af kerner og nødder er rørt i, har jeg selvfølgelig husket at tage dej fra og puttet op i plastbøtte, overdrysset godt med salt og så på køl. Det er jo min surdej til næste rugbrødsbagning. Få opskriften på dette skønne surdejs rugbrød på siden "Mums fra mit køkken". Piffft! Mit store dejfad har snart jubilæum. Det købte jeg for 45 år siden. Ejj hvor har jeg været glad for det, og er stadig jublende lykkelig over at jeg som helt ung investerede i det, og for at jeg har passet så godt på det. Det dejfad og jeg er snart antikke. Smiley!