18-12-2016

Velkommen du kære julemand

Så er julemandens hotelværelse klar. Rensdyrene kan stå lunt og godt i laden. Vi skal nok skaffe foder. Smiley. Her er en låne-campingvogn af ældre dato julepyntet til overnattende julegæster. (Vores egen campingvogn står på fastlandet hos familien, og den bruger vi selv til overnatning, når vi ikke kan nå sidste færge hjem). Vi er gået All-in, og det er SÅ hyggeligt. Vognen er nyligt gastestet, og vi har i dag prøve-kørt varmen i den. Alt virkede - selv skorstenen på campingvognen (ja, det er der altså på sådan een) virkede - der kom røg op af den da vi satte varmen til. Ej hvor så det hyggeligt ud. Så mangler vi bare sneen. Gerne en hel masse, men mindre kan også gøre det. Bare sådan lidt puddersne. Åh det kunne være dejligt. For god ordens skyld vil jeg lige pointere, at campingvognen skam også er julepyntet indeni med nisse, gran og kogler. En skål juleslik vil ligeledes blive sat ned til vores julegæster i campingvognen. De skal jo ikke gå sukkerkolde julenat. Oh jeg gad altså godt vintercamping - bare i vores egen lille Solifer Articina 450.!!!. Med dette indlæg, vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende Nytår. Nu må jeg hellere bruge de sidste dage inden juleaften til at få lavet konfekt, gøre hytten ren og redde op på gæsteværelserne. Vi bliver rigtig mange denne jul, og jeg glæder mig. UPS! - jeg skal jo også nå at skaffe foder til Julemandens rensdyr. Hold op jeg får travlt.