10-11-2016

Så nærmer julen sig

Så er der julepyntet foran min lille stalddørsbutik. Mine pelagonier stod stadig i fuld flor - men helt ærlig: det så altså helt forkert ud med sommerblomster i fuld flor, mørke og kolde dage og efterårsløv der lå i tykke dyner. Så nu er baljen fyldt op med et juleagtigt træ godt holdt nede af mega store smukke sten, som lige blev toppet med en dyne af røde æbler (som fuglene allerede er begyndt at spise af - jamen velbekomme). Lyskæden blev fundet frem - og nu smager det lidt af jul og dejlig vinteragtigt at se på. Kom nu med sne også - det er jo første december lige om lidt.