16-09-2016

Det ER altså efterår

Kalenderen siger efterår - men vejret vil det anderledes. Det er over 25 grader varmt her i september måned - bragende sol fra en skyfri himmel. Planterne ved så godt det er efterår. Bladene visner og drysser af træerne. Fik disse efterårsskønheder af søde venner. Det er deres egen avl, og de indikerer i den grad efterår. De ligger nu og gør sig til i en rusten jernbakke på en gammel rødmalet bænk foran hoveddøren. På den anden side af hoveddøren, står stadig pelagonier i fuld flor - efterårsvelkomst til venstre og sommerhilsen til højre.
De 2 smukke orange "dutter" på billedet er Hokaido og de er formidable til suppe. Hold øje med siden "Mums fra mit køkken", for her vil opskriften på den skønneste Hokaido-suppe blive lagt på - og den smager gudeskønt.