12-09-2016

Søde beskeder

Er det ikke en sød besked. Ophængt af kunde i min stalddørs-butik. Kunde havde lagt selvklæbende memoblok samt kuglepen ved Trustfull payment (sovseskålen, hvor betaling foregår via selvbetjening). Det var som at trykke på en knap. I løbet af et par dage, var væggen over sovseskålen helt sat til med skønne, søde og sjove beskeder fra kunder. Jeg var vild med det og værdsatte det - men valgte at købe en sød lille bog, som jeg lagde sammen med kuglepennen. Alle de søde beskeder fra memoblokken klistrede jeg ind i bogen - og ved I hvad? Nu har rigtig mange skrevet i den lille bog - ja det er nærmest blevet til en slags gæstebog. Jeg kan se, at mange at mine ting havner i udlandet. Flere kunder har lavet tegning af deres køb hos mig. Det er så sødt. Jeg vil sådan glæde mig til at nærstudere denne selvbestaltede gæstebog til vinter. Tusind tak til den søde sjæl der startede hele dette set-up med at lægge en memoblok og en kuglepen. Det har bredt sig som glade ringe i vandet - og de glade ringe fortsætter nu i min lille bog. Tak! - jeg værdsætter det meget (måske også fordi, der indtil nu kun står søde og sjove beskeder til mig - Smiley)