11-09-2016

Farmor her forregner sig

Prinsen og prinsessen skulle have tiden til at gå, indtil vi skulle med færgen - ind og aflevere guldklumperne efter week-end hos os. Jeg sagde til dem, at de ville få 1 kr. pr. hulsten de kunne finde i haven og på gårdspladsen (har sten over det hele - elsker dem jo). Jeg sagde det i sikker forvisning om, at mor her havde fundet, hvad der var at finde af hulsten. Jeg forregnede mig. Jeg burde have anet det - de har jo fået den bedste træning af mig i at finde hulsten. Hold da op alle dem de fandt på kort tid. Det blev til over kr. 40 til dem hver. De sten og slebne glasskår der ligger ved siden af pengene, er noget de også fandt, men som jeg ikke måtte købe. Dem ville de have med hjem. Jeg købte over 80 hulsten af mine børnebørn - og jeg kunne bruge dem alle, da jeg i forvejen havde proglameret, at jeg ikke ville betale for sten med for små huller. Ungerne var lykkelige for deres velfortjente løn, og farmor her var lykkelig for alle de hulsten de fandt til mig. Er det ikke det, man kalder Win-Win.?