11-09-2016

Karismatisk spisested i Ebeltoft

Tro det eller lad være: Her holder spisestedet SMAG til. Det er det mest karismatiske og skønne spisested, og det ligger i Ebeltoft. Overraskelsen viser sig først, når du går gennem vognporten. Lad dig ikke afskrække af vildnæsset. Her gemmer sig stor skønhed og charme - kræver blot du lige går igennem vognporten. Det lille røde skilt i vinduet er reklamen ud mod gaden - her står blot SMAG. Vi undrede os over, hvad SMAG betød og ville udforske stedet. Godt vi blev nysgerrige - dette var ikke mindre end et fantastisk sted. Gad vide hvor mange, der bare går forbi, undrende over hvad skiltet med teksten SMAG betyder. Det er synd, for dette sted er fuldstændig fantastisk. Håber jeg hermed er med til, at flere finder ind til dette sted (hvad mange dog gør - for her var fuld af mennesker).