11-09-2016

Solskinspigens nye suttesnore

Suttesnore til forårsprinsessen - solskinspigen. Syet af stofrester/pyntebånd og isat burrelukning i begge ender, så sut og klipseholder kan afmonteres, når snorene skal vaskes. De er alle syet i dobbelt stof/pyntebånd, så de er lige pæne på begge sider. Og så gør det også snorene gedigne og kraftige, når stoffet eller pyntebåndet lige lægges dobbelt. De gjorde stor lykke - specielt hos moderen. Solskinspigen er fuldstændig ligeglad - bare hun må få sin sut. Og lige en reminder; Suttesnore må kun være 20 cm. lange ialt - incl. klips - p.g.a. kvælningsfare. Husk det endelig!