24-06-2016

Kunne ikke dy mig - undskyld!

Kunne ikke dy mig! - Se lige nederst til højre i billedet .Var simpelthen nødt til at mure bunden af en tallerken fra Bing og Grøndahl ind i min kumme - vel og mærke med stemplet B & G. Sådan for lige at feje al tvivl til side. Og det bliver altså bemærket - oftest med et smil og et EJJJ! Det har du ikke gjort! - vel? Sorry - JO jeg har - og alle synes kummen er SÅ flot. Forøvrigt, hvis du selv får lyst til at mure sådan en kumme, skal du købe mørtel hos byggemarked, hvor de ved hvad de taler om - den skal nemlig være en bestemt slags, for at binde på mark-sten. OG ... Så skal du indmure hårdbrændt porcelæn - altså ikke fajance. Det splintrer og glasur bliver sprængt af ved nattefrost. Det skal være porcelæn. Min kumme har nu stået i 6/7 år - stadig fuld intakt og flot. Mine Herkules-roser nyder at stå der (tror jeg). Se også billede herunder.