24-06-2016

Meet mr. Henry Martin

her er rosen Henry Martin - suveræn historisk duftrose til at lave rosen-gelé af. Jeg tømmer denne over 2 meter høje busk HVER DAG for rosenblade, og det giver 1 liter sammenpressede rosenblade, som der går til een portion rosen-gelé. Dog lader jeg et par roser blive, så vi også kan nyde synet og den skønne duft. Her har jeg lige tømt den for rosenblade. Den blomstrer over en kort periode, den remonterer IKKE - så jeg er på dupperne medens den blomstrer, for at kunne få til rosen-gelé, som er meget populær i min lille stalddørsbutik. Rosen-gelé smager nøjagtig som rosen dufter - stærk og parfumeret, og så har den også denne skønne dybe karmin-røde farve som rosen. Øv, at prisen er, at man skal rydde denne duftbombe for roser hver dag.