23-05-2016

Pinseglad majstang i stiveste puds

Ved fælles hjælp og indsats står vores majstang i Munke nu og gør sig til - nymalet og overdådigt pyntet med lysegrønne bøgeplade og blomster. Fastmonteret og nymalet træflag øverst oppe. Ved flagdage hejser Oldermanden Dannebrog på majstangen - og jeg elsker det syn: at se Dannebrog på majstangen. (Jeg er 100% sikker på, at jeg er født i en helt forkert tidsalder - Jeg elsker gamle skikke, elsker gamle ting, elsker gamle danske film, elsker vintage-tøj, elsker "de go´e gamle dage" - (og ja ja ja, lige nu sidder jeg på nettet, og det fandtes ihvertfald ikke dengang). Hvorom alting er: så har det været en skøøøn dag i dag i hyggeligt samvær/samarbejde/fællesspisning/hygge med de andre af Munke´s beboere på Avernakø. Selv Majstangen knejser med nakken og tænker: Hold kæft hvor ser jeg godt ud.
Tak allesammen for en super hyggelig og sjov pinselørdag i godt selskab med vores smukke majstang.