23-04-2016

Boblende blomsterstilke

Jeg fik en stor buket langstilkede, lyserøde Brændende kærlighed. Giveren var dybt imponeret over, at butikken reklamerede med, at blomsterne kunne stå friske 8 uger. Og det må jeg sige de gør. Der var ingen pose ved, som jeg skulle hælde i vandet - men i flere dage stod stilkende pakket ind i de smukkeste bobler. Gad vide hvad de har gjort ved de blomster, for at få dem til at holde sig friske i de reklamerede 8 uger. Er de gen-splejset, er der kommet kemi i blomsterne eller andan fancy gift. Jeg ved det ikke - men det er da bekymrende. Jeg kan ikke lide tanken om, at der kommer et eller andet i blomsterne/gjort noget unaturligt ved dem, men indrømmet: Jeg var vildt fascineret af de smukke bobler på stilkene. Ville ALDRIG selv lade mig lokke til at købe en buket blomster, hvor de garanterer 8 ugers holdbarhed. Det MÅ være kemi eller gensplejsning. Blomsterne var også 10 gange større end i en potteplante med Brændende kærlighed, og de var mega langstilkede - nok 40 cm. lange. Unaturligt. Meen - altså de bobler var så smukke.