23-04-2016

Så er storken landet ...

Så landede storken med vores lille forårsprinsesse den 4. april. Dukken i stoffet er fra genbrug - med tøj og det hele. "Bleen" er et stykke smukt stof jeg havde liggende. Kronen på storkens hoved er en kageform jeg pressede ud af facon - og så pressede den i kongekrone-facon igen. Det var svært - men det lykkedes. Det var sandelig også besværligt for farfar at montere den - men det lykkedes. Hjertet er malet med guld-maling, og så valgte jeg at male navn og fødselsdato på også. Hvor end i verden denne stork lander, SKAL der skrives navn på, hvem den er landet med. Jeg malede hele natten, for at få den færdig til levering næste dag. Prinsessen kom jo lidt hurtigt og lidt for tidligt til verden, så jeg fik pludselig travlt. Færdig blev den, og hvor er den blevet skøn (når jeg selv skal sige det - Smileyyy). Velkommen til verden - lille skønne forårsprinsesse. Vi har SÅDAN glædet os til at møde dig!