21-03-2016

Rodebutik?

Jamen - er det en stalddørs-butik eller en rodebutik? Nok mest det sidste lige nu - men det skal jo være skidt, før det kan blive godt. Der er nu lavet strøm og monteret sorte spot i loftet (farfar har godt nok været på overarbejde). Nu skal der så monteres inventar. De 2 lysegrønne planker der ses i baggrunden, er faktisk langsiderne fra mit barnebarns karlekammerseng. Prinsessen fik nyt værelse for nylig, og så fik jeg gaflet hendes karlekammerseng, da hun har fået en ny seng. Følg med her på siden - så skal I bare se, hvad jeg skal bruge dem til. De er så smukt svungne, og det var faktisk dem, der afgjorde farven på voksdugen i karlekammerskabet. (Se nedenunder her). Og så er det massiv fyrretræ - tungt og gedigent. Men - ja - lige nu er det en værre rodebutik. (Både her men så sandelig også inde i vores stue. Ser frem til at blive færdig.)