23-01-2016

Nissen er en måge

Du vil med jævne mellemrum støde på foto af øens måge her på bloggen. Den er lavet af vores meget kreative naboer, og bosat på en pæl ude ved vejen. Den er klædt på efter årstiden, og nu er det jo snart jul - så her er strikket hue og halstørklæde skiftet ud med nissehue (den lune af slagsen selvfølgelig) og ikke mindre end flere lag halstørklæder i julens farver. Man bliver altså så glad i låget af denne måge. Hilser på den hver dag, når jeg tager mine daglige gåture. Himlens farve? - jamen det er i aftenskumringen, og den stakkels måge skal stå ude hele natten. Brrrr... det er koldt.